Sikkerhed gennem udvikling…

Faust ApS er en familie-ejet virksomhed med over 30 års erfaring i fremstilling af halmfyr og biobrændselskedler. Virksomheden er startet med landbrugssektoren som den helt klare målgruppe, og Faust var først med fyring af storballer, som den dag i dag er udviklet til at have samme udnyttelsesgrad som fuldautomatiske halmfyr. Gennem en kontinuerlig og styret udvikling har Faust vundet en stærk position i markedet, og leverer i dag til både Danmark, Norge, Sverige og England.

Faust er meget focuseret på rådgivning, enkel betjening og driftssikkerhed.
Alle virksomhedens produkter produceres først efter en gennemgribende analyse af kundens behov og installationens fremtidsmuligheder. For at opnå den optimale sikkerhed omkring installationen, er det Faust’s egen montør, der tilslutter anlægget, som er klar til drift 4-5 timer efter montagen er påbegyndt.

Faust har i de senere år oplevet en voksende efterspørgsel på biobrændselsanlæg, både fra landbruget og industrisektoren, som har fået øjnene op for økonomien og miljøgevinsten ved at fyre med biobrændsel. Faust har set behovet helt fra starten, og er klar til at levere biobrændselsanlæg i absolut topkvalitet. Vi anvender Det Norske Veritas for at opfylde kravene i det europæiske trykudstyrsdirektiv 97/23/EG.

Som noget nyt er Faust også begyndt at producere tryktanke.
Her stilles der massive krav til sikkerheden, og derfor testes og certificeres hvert enkelt anlæg af Arbejdstilsynet.

Faust tror på kvalitet fremfor billige løsninger, og det koncept har holdt i over 30 år. Vi er vort ansvar bevidst som en seriøs leverandør, og slipper ikke kunden før opgaven er løst.
 

Grafiki