Et typisk Faust fyringsanlæg køre 4.000 til 8.700 timer om året, hvilket svarer til 80-260.000 timer i sin levetid over 20 til 30 år. Det er klart at det ikke er muligt uden løbende vedligehold.
De seneste år er der blevet solgt Faust-kedler med den nye BM-styring, som ud over at styre og regulere kedlen også giver et godt overblik over kedlens drift og servicebehov. Analyser herfra har vist, at en ikke serviceret kedel taber i effektivitet mht. brændselsforbrug, ligesom kedler uden vedligeholdelse eller sporadisk vedligehold har en klar tendens til at korrodere mere, og ikke udbedrede fejl skaber ofte følgeskader.
Vi foreslår et årligt serviceeftersyn hvor fyringsanlægget gennemgås efter en checkliste, som resulterer i en kortfattet rapport over anlæggets stand. I forbindelse med serviceeftersynet er det muligt at få afhjulpet fejl og mangler, samt få udskiftet reservedele.
Ved at få anlægget serviceret en gang om året opnår man en fortløbende rapportering over anlæggets stand. Den visuelle gennemgang af anlægget er med til at forudsige kommende reparationer, hvilket vil reducere følgeskader og den ulejlighed et nedbrud afstedkommer.
Inden serviceeftersyn kontaktes kunden, og vi opfordrer kunden til på forhånd at meddele vor montør om eventuelle kendte fejl og mangler, således eftersynet kan forberedes bedst muligt.
Såfremt montage af reservedele varer væsentligt udover den planlagte tid kan montøren være nødsaget til aftale ny tid til besøg. Eller aftale at bruge mere tid end der er afsat.